Bliv frivillig på TOGTET!

Vil du tæt på produktionen af en af Sjællands største kulturhistoriske festivaler, som en af TOGTETs frivillige?

Fra den 20. til den 31. juli vil tre af Danmarks største vikinge- og middelalderskibe sætte sejl på TOGTET – en ny dansk kulturhistorisk festival i regi af Kulturregion Midt- og Vestsjælland. TOGTET 2013 lægger til Roskilde, Orø, Rørvig, Kalundborg og Korsør og genopliver de danske pilgrimme, vikinger og korsriddere gennem et hav af forskellige oplevelser. TOGTET udfolder vikingetidens og middelalderens unikke fortællinger med inkluderende og re-aktualiserende formidling, koncerter, hands-on, rollespil, madoplevelser, debatter, poetry-slam, lege, udstillinger i byens rum, og meget mere. LÆS mere på www.togtet.dk
Vi er ved at lægge produktionsplanerne for TOGTET, og mangler dig til at få de sidste brikker til at falde på plads. Både op til TOGTET, undervejs og efterfølgende vil der masser af opgaver bl.a.:

• Transport af materialer tværs over regionen
• Opsætning og nedtagning af boder, kulisser og udstillinger
• Backstage arbejde med kunstnere, museerne osv.
• Diverse praktiske ting m.m.

Bliv en del af et dynamisk hold, som brænder for historiefortælling og ny kulturformidling. Som frivillig på TOGTET sørger vi for mad og drikke undervejs og dækker selvfølgelig din transport under TOGTET samt sørger for godt selskab.

Skriv et par linjer om dig selv til projektleder Lene Overgård Pedersen på leop@lejre.dk, tlf. 21 56 24 09, hvis du har lyst at være med. Det er en fordel, hvis du har kørekort.

Lidt om os
Da Danmark blev til er et fireårigt kulturhistorisk oplevelsesprojekt 2011-2014 med fokus på vikingetid og tidlig middelalder. Projektet ligger i regi af Kulturregion Midt- og Vestsjælland og er forankret i Lejre Kommune, Center for Kultur & Fritid. Sammen med projektleder, sekretariat og styregruppe vil du være med til at realisere en vision om at gøre Region Sjælland til det førende sted for oplevelser af vikingetid og middelalder over de kommende år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *