Kongens Langbord i Holbæk

Tag på en kulinarisk rejse, når Restaurant SuRi og Museum Vestsjælland inviterer til gourmet med historisk islæt i Holbæk Havn onsdag den 27. juli klokken 17.00-21.00. Det sker i stemningsfyldte lokaler med sprudlende underholdning og musik.

Maskinværkstedet_3_WEB

Maskinværkstedet_39_WEBMaskinværkstedet_68_WEB

 

 

 

 

 

 

 

 

Gourmet med historisk islæt

Restaurant Suri har indrettet nye lokaler på havnen. Det er mindre, hyggelige lokaler, der er indrettet med plankeborde og skind på bænkene. Maden serveres på trætallerkner og i små gryder og er inspireret af middelhavsområdet. Til dette arrangement får maden et tvist af vikingetid og aftenen i Kong Knuds selskab bliver uforglemmelig på alle områder, lover formidler Kathrine Brandstrup der sammen med formidlingschef Ea Stevns Matzon har stået for samarbejdet med SuRi.

Samarbejdet mellem museet og restauranten er opstået som led i festivalens fokus på samarbejder mellem kulturinstitutioner og lokalt erhvervsliv. Der ligger et stort potentiale i at samarbejde på tværs af brancher, siger festivalens projektleder Mari Schmidt. Det giver rigtig god mening at samarbejde, når man kan finde et fælles værdigrundlag og en god fortælling, da det åbner op for, at parterne hver især kan nå ud til nye målgrupper. Her har vi fokuseret på den del af historien omkring Kong Knud, som har med mad at gøre. Museet leverer historisk viden og SuRi bidrager med råvarer og tilberedning af høj klasse. Og sammen leverer de en unik oplevelse for de besøgende.

Kongens menu:

Perlebyg med Isefjordsmuslinger
Skindstegt multe med spidskål og ærter
And, røget bacon, flæskepølser og bønner
Benskinke af frilandsgris stegt med Maskinværkstedets IPA øl og grov rodfrugtemos
Crumble med rabarber, sommerbær, mandler, honning og syrnet mælk


Fakta om Kongens Langbord:

Sted: Restaurant SuRi
Tid: kl. 17.00-19.00
Pris: 399 kr. inkl. festivalarmbånd – drikkevarer købes ved siden af
Bemærk. Max antal. 40 personer.

Reservation hos:

Restaurant SuRi
Havnevej 5
4300 Holbæk
+45 59 44 06 10 // info@suri.dk

Betaling samt afhentning af armbånd på festivaldagen

Infoboden på festivalpladsen
Holbæk Havn

Læs mere om samarbejdspartnerne:

http://www.suri.dk
http://www.vestmuseum.dk/