Kongen får sin egen øl

KONGENS ØL

Danmark bliver til er gået sammen med Herslev Bryghus, for at skabe en unik øl til Kongens togt.

De fleste kender brugen af mjød i vikingetiden, men øl var også en vigtig drik for vikingerne – både til hverdag og fest og i mytologien. I livet samlet omkring bålet i langhuset, såvel som i efterlivet serveret af valkyrier. I middelalderen havde øl også rollen som næringsholdig tørstslukker, og den blev brygget på slotte, i byer og klostre.

Det er vaskeægte historieformidling på flaske. Med ingredienser fra museerne og attraktionernes urtehaver, egetræ fra vikingeskibsmuseets skibe, blæretang fra Isefjorden og honning fra bierne i Sagnlandet Lejre bliver der skabt en på én gang historisk og lokal smag, som uden tvivl er en konge værdig.

Ingredienserne i øllen er:

Honning og røg // Sagnlandet Lejre
Malurt // ROMU
Sødskærm // Dragsholm Slot
Porse // Trelleborg, Nationalmuseet
Porse og malurt // Odsherred Museum, Museum Vestsjælland
Egetræ // Vikingeskibsmuseet
Blæretang // Isefjorden


Den særlige øl produceres som en ’special edition’, og den vil dermed kun være i salg så længe lager haves. Den sælges på havnen under festivalen, i enkelte museumsbutikker, på restauranter og i detailhandelen i tiden op til og under festivalen.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *